På skrift, i lyd, i billeder, på film eller digitalt
Coaching, sparring, redigering eller skrivehjælp. Du kan få hjælp til det hele – også selvom du ikke vil skrive, men hellere vil fortælle, tegne eller filme. Sammen finder vi den tone, vinkel, form og det indhold, der fungerer bedst for dig.
Jeg har arbejdet med livshistorier i mange år. Jeg er uddannet cand.mag i historie og formidling. Jeg har en efteruddannelse i coaching i ledelse og har brugt det professionelt i forbindelse med at coache og undervise andre, der gerne vil skrive deres egen livshistorie.
At fortælle din livshistorie handler ikke om at skrive et referat af dit liv. Det handler om at finde frem til det, der betyder noget for dig. Livshistoriens opgave er at give mening og retning. Du skal altså ikke være hverken specielt ulykkelig eller lykkelig, ung eller gammel for at gå ind i livshistoriernes univers. Nysgerrighed og åbenhed er den bedste oppakning på turen.